Vi er stolte af at kunne fortælle, at vi er blevet kåret som eliteleverandør til det offentlige. Det betyder, at vi var blandt de 1% største leverandører til den offentlige sektor i 2020.
Mercell indsamler hvert år data omkring pengestrømmen mellem det offentlige og det private. I deres rangliste offentliggør de hvert år alle danske virksomheders samlede fakturasum til den offentlige sektor.
"Formpipe Software A/S var blandt de 1% største leverandører til den offentlige sektor i 2020. Med en samlet fakturasum til det offentlige på 90.712.731 kr. har de placeret sig i den absolutte elite af leverandører; en præstation, der påkalder sig al ære og respekt." skriver Mercell Danmark.
Danmark Statistik estimerer, at der i 2020 var omkring 300.000 aktive virksomheder. Den øverste procent udgøres således af i alt 3000 virksomheder - og vi er dermed kommet i fint selskab med de største og bedste leverandører til det offentlige.
Vi er meget glade for titlen og stolte af at kunne bidrage til vores samfund med det vi er bedst til.
Kilde: Mercell Danmark