Fælles viden, konkrete skridt
Den 3. juni 2026 mødtes sagsbehandlere, specialkonsulenter og ledere fra 8 statslige styrelser hos Formpipe i Ballerup. Emnet var AI i TAS og det stod hurtigt klart, at behovet er konkret, erfaringerne er der allerede, og appetitten på at komme i gang er stor.
AI der, hvor arbejdet sker
Formpipe har i de seneste år bygget AI-funktionalitet direkte ind i de sagsbehandlingssystemer, som offentlige organisationer bruger i hverdagen. Ikke som et eksternt tillægsværktøj, men som integreret støtte, kontekstuel, kildehenvist og bygget med retssikkerhed og sporbarhed som forudsætning.
Kernen er en videnportal med AI-chat (Formpipe Knowledgehub med AI Chat), der lever inde i systemet og kun ser det materiale, brugeren har adgang til. Løsningen er piloteret med Region Stockholm og viser målbare resultater fra de tidlige implementeringer:
- 40% kortere søgetid,
- 2 frigjorte eksperttimer om ugen
- 20% færre fejl i dokumentation.
Læs om, hvordan Region Stockholm arbejder med AI i praksis
Det er denne tilgang – AI i kontekst, ikke AI som projekt – der lå til grund for dagen i Ballerup.
Et netværk bygget på reel erfaring
ERFA-mødet havde ét klart sigte: at skabe et fælles rum, hvor TAS-brugere på tværs af styrelser kan dele erfaringer, udfordringer og idéer, og i fællesskab kortlægge, hvad der faktisk giver mening at bringe AI ind i.
Formpipe faciliterede dagen, men indholdet kom fra deltagerne selv. 12 personer fra 8 styrelser arbejdede i tre grupper sammensat på tværs af roller og organisationer. Tre temaer strukturerede arbejdet:
Pains: Hvad er de største udfordringer?
De samme friktioner gik igen på tværs af alle grupper: sagsoverdragelse, opsætningsflow, onboarding og manglende vidensdeling. Ikke overraskende, men værdifuldt at se bekræftet på tværs af organisationer.
Potentiale: Hvad kan AI hjælpe med?
Her var stemningen konstruktiv og konkret. Opsummering af sager, screening af dokumenter, ensartet vejledning til ansøgere og designhjælp til skemaer gik igen som de mest modne anvendelser.
Erfaring: Hvad har vi allerede prøvet?
Deltagerne delte erfaringer med ChatGPT, Claude og UI Vision til testsager. Den vigtigste læring var entydig: AI fungerer bedst, når det introduceres i et afgrænset område, hvor sagsbehandlerne kan opbygge tryghed og erfaring gradvist.
Fem ting vi tager med
Workshoppen tegner et klart billede. Fem pointer stod særligt tydeligt frem:
- Sagsbehandlerne oplever fælles smertepunkter på tværs af styrelser, og det er et godt udgangspunkt for fælles løsninger.
- Der er stærk appetit på afgrænsede AI-opgaver: opsummering, screening og skemaudfyldning er modne til at afprøve nu.
- Tryghed er en forudsætning, ikke en option. Sagsbehandleren skal kunne se sig selv i løsningen, og systemet må ikke åbne for handlinger, der ikke er tilladt.
- Lukket miljø bygger tillid. Erfaringerne bekræfter, hvad vi ser i Region Stockholm: AI virker bedst med afgrænset adgang og rollebaseret kontrol.
- TAS som videnskilde ønskes prioriteret. "Ønsket var tydeligt og enstemmeligt: TAS skal være en videnskilde i Formpipes Knowledgehub. Det accelererer vi nu, fordi det er forudsætningen for en AI-assistent direkte i TAS i 2026.
Et netværk med mere på dagsordenen end AI
Det første ERFA-møde for TAS viste noget, der rækker langt ud over AI: når sagsbehandlere og specialister fra forskellige styrelser sætter sig sammen, opstår der viden, der ikke findes i noget system.
Erfaringer med opsætning, arbejdsgange og konkrete løsninger, som kolleger i andre organisationer aldrig ville have fundet på egen hånd.
Derfor fortsætter netværket og ikke kun i et AI-spor. Fremover mødes vi både i større fælles format og i mindre grupper om specifikke temaer, så der er plads til både bred inspiration og dyb faglig sparring på tværs af TAS-installationer.
Næste dato melder vi ud snarest.
Har du ønsker til temaer eller format, er du meget velkommen til at sende dem videre til os. Netværket formes af jer.
Sara Månsson
Head of Product Marketing, Formpipe
Ansvar for produktmarkedsføring og go-to-market.
Alexander Bødker
Product Manager TAS, Formpipe
Produktleder hos Formpipe med ansvar for TAS


