Formpipe afholdt den 10. juni en velbesøgt online brugerklubdag, hvor kunder og medarbejdere mødtes til en formiddag fyldt med produktnyt, erfaringsudveksling og indblik i vejen frem.
Dagen blev skudt i gang af formandskabet med en status på året der gik, samt genvalg af Therese (Hvidovre Kommune) som formand for Brugerklubben. Herefter var der dedikeret god tid til en grundig gennemgang af Acadre 26.4 – både CM-Web og MM-Web. Vi præsenterede nye features, gennemgik kundeønsker og dykkede ned i migreringsrejsen.
Therese (Hvidovre Kommune) gav et indblik i, hvordan det går for de kunder, der allerede er på de nyeste versioner – og meldingerne er positive. Gitte (Formpipe) præsenterede roadmappet for de kommende releases på CM, MM med flere.
På leverance- og supportsiden gennemgik John (Formpipe) opgraderingsplanen for Acadre, og fortalte om nogle positive justeringer i leverance-organisationen.
Maria (Høje-Taastrup Kommune) orienterede om at der vil blive igangsat nye erfa-møder ift. Acadre Teknik og Miljø-modulet (ATOM). Disse vil blive annonceret efter sommerferien.
Afslutningsvis kiggede vi fremad: Kim (Formpipe) løftede sløret for et nyt og stort udviklingssetup samt visionen om SIKRI og Formpipe som, én stor nordisk ESDH-leverandør.
Endelig kunne vi annoncere tre kommende webinarer om henholdsvis CM, MM og Administration, som afholdes i september med fokus på nyeste releases.
Tak til alle deltagere for en engageret og udbytterig formiddag – vi glæder os til at se jer til webinarerne!

.webp?width=1024&height=1024&name=Rebeccas%20-%20marketing%20(1).webp)
