Blog

Fra Junior til Senior til Manager på 3 år: Mød Alexander Bødker

Når du møder Alexander Bødker, er det tydeligt, at du står overfor en mand med god energi, højt humør og stor nysgerrighed. På bare tre år er Alexander gået fra at være junior konsulent til senior konsulent og nu til en ledende rolle som Product Manager for Formpipes tilskudsløsning ‘TAS’.

Historien om Alexander er ikke kun en fortælling om hurtig karriereudvikling, men også om engagement, gå-på-mod og evnen til at gribe mulighederne, når de opstår - også selvom man tvivler undervejs.

En anderledes indgangsvinkel

Alexanders uddannelsesbaggrund leder ikke umiddelbart tankerne hen på en storslået IT-karriere. Som humanist med en uddannelse i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet, var det heller ikke den vej, han selv forventede at gå. Men da muligheden bød sig, greb han den.

Gennem netværk blev han opmærksom på den ledige junior konsulentstilling, og efter research og gode samtaler forstod han, at mange af de arbejdsopgaver, der skulle løftes i høj grad handlede om mennesker og om at skabe gode relationer – ikke kun om software.

Det skulle vise sig, at det var hans utraditionelle baggrund, kombineret med en naturlig evne til at sætte sig ind i komplekse systemer og arbejde struktureret, der kickstartede hans Formpipe-succes. Kun få dage efter sin ansættelse blev han tilknyttet et projekt for Fiskeristyrelsen - en af Formpipes TAS-kunder.

Et skib sejler på havet, som symbol på TAS-projektet med Fiskeristyrelsen

En flyvende start med Fiskeristyrelsen og Brexit-ordninger

Med en blanding af spænding og følelsen af at være på dybt vand deltog han i sit første kundemøde - heldigvis godt rustet med årer, redningsvest og vind i ryggen i form af gode kollegaer og en støttende og heppende chef.

"Jeg blev primærkonsulent for Fiskeristyrelsen inden for en måned", fortæller han.

Mit fokus var at sætte de forskellige tilskudsansøgningsskemaer op i forbindelse de tilskud, der skulle søges i kølvandet på de nye fiskeriregler og ordninger, der trådte i kraft i forbindelse med Brexit. Vi satte alle ordningerne op, skrev ansøgningsskemaerne og håndterede hele processen fra ansøgning til udbetaling."

Fiskere kunne søge om kompensation, støtte til ophugning af skibe, og midler til at gøre deres skibe mere miljøvenlige. TAS spillede en central rolle i at administrere og sikre, at alle disse processer blev gennemført effektivt og korrekt.

Fra junior til senior

Efter en periode som junior konsulent, hvor Alexander hurtigt blev kendt for sin evne til at forstå og implementere komplekse systemer, blev han forfremmet til senior konsulent. Forfremmelsen var ikke kun grundet anciennitet, men også den grundige oplæring og de gode relationer, han havde opbygget med kunderne.

"Det var en kombination af anciennitet og min chefs og kundernes tilfredshed med min performance," siger Alexander med et smil.

En ny udfordring som Product Manager

Ved årsskiftet 2023/24 blev Formpipe's danske og svenske afdelinger samlet til ét fælles Formpipe Public Nordic. Det førte til en ny mulighed for Alexander. Han blev tilbudt rollen som Product Manager for TAS, et job han accepterede med spænding og en smule betænkelighed.

"Jeg var super glad for min eksisterende rolle som konsulent," forklarer Alexander. "Det var et fantastisk team, jeg var del af, og jeg var vild med den tætte kundekontakt. Men muligheden for at få mere indflydelse og sikre gode valg for produktet var for spændende til at sige nej til."

Alexander har nu været i stillingen som Product Manager for TAS i tre måneder, og føler allerede det øgede ansvar. Selvom han ikke er chef for nogen, påvirker de beslutninger, han træffer, mange mennesker:

"Jeg har det fint med ansvaret, men det kan til tider føles som et pres," indrømmer han. "Men jeg ved også, at det ikke gavner nogen at undgå at tage beslutninger."

Heldigvis har Alexander altid en støtte og sparringspartner i sin chef og kollegaer.

Med ugentlige 1:1 sparringsmøder med sin chef og produktledermøder med andre Product Managers fra både Danmark og Sverige, står han aldrig alene tilbage med beslutningerne. Støtten og kontinuerlige dialog hjælper ham med at træffe velovervejede valg, som gavner både produktet og teamet.

Alexander Bødker, Product Manager hos Formpipe, på sit kontor

Fremtidige mål og motivation

Når det kommer til fremtiden, har Alexander klare mål og ambitioner. Han ønsker at vokse med sin nuværende opgave og ser frem at udvide markedet for TAS udover Danmarks grænser.

"Vi har netop fået den første svenske TAS-kunde, så vi er stille og roligt ved at udvide markedet," siger han entusiastisk og slår ud med armene. Man mærker, at han er oprigtig glad for den udvikling, han er med til at drive.

Alexander er ikke i tvivl om, hvad der har hjulpet ham i hans karriere, og han deler gerne sine råd med andre: "Gå ind på en arbejdsplads med god energi og vær positiv. Hold energien høj og vær der for dine kollegaer. I sidste ende får man både glade kollegaer og kunder, hvis man gør det godt og løfter i flok – og det motiverer."

Alexander Bødkers rejse i Formpipe er en fortælling om, hvordan man med det rette mindset, engagement og evnen til at gribe mulighederne kan opnå stor succes på kort tid.

Fra sin uventede start som junior konsulent til sin nuværende rolle som Product Manager har Alexander vist, at man kan udrette store ting, når man tør at tage chancer og lære undervejs.

.......

Er du nysgerrig på at tage næste skridt i din karriere og blive en del af Formpipe?

Besøg vores karriereside og gå på opdagelse i vores ledige stillinger eller send os en uopfordret ansøgning.

Vi hører altid gerne fra nye og erfarne talenter!

Følg også med på vores linkedin-profil og skriv dig op til vores nyhedsbrev.
(Vi lover, at vi kun skriver, når vi har noget vigtigt at sige!)

Relaterede artikler

Abonner på vores nyhedsbrev.