Formpipe har gennem mange år været markedsledende inden for tilskudsløsninger til offentlige organisationer i Danmark. Formpipe forfølger nu ambitionen om at internationalisere tilskudsområdet og udvider derfor samarbejde med Alkemit AB om at sikre udbredelsen af løsningerne til det svenske marked.
I mere end 20 år har Formpipe bidraget til effektiv, sikker og smidig administration og udbetaling af tilskud i Danmark. Formpipe har i mange år været markedsledende inden for tilskudsløsninger til statslige organisationer, og har over de seneste år udvidet kundeporteføljen med også private fonde, kommuner og senest regionerne. På tværs af disse organisationer eksisterer et fælles behov for effektiv, sikker og smidig behandling og udbetaling af midler. Dette forretningsbehov ses også på den anden side af Øresund, og derfor er det næste skridt for Formpipes tilskudsforretning nu at forfølge ambitionen om en internationalisering af Tilskudsløsningerne.
Mange svenske tilskudsorganisationer har forældede tilskudsadministrationsløsninger, som tilmed er specialbyggede løsninger, som gør dem ufleksible, unødigt komplekse og dyre i både drift og videreudvikling. Samtidig har mange af disse løsninger svært ved at leve op til tilgængelighedskravbåde og evner heller ikke at håndtere alle dele af processen fra ansøgning til udbetaling af midler og opfølgning.
Formpipes tilskudsadministrationsløsning er et fleksibelt standardsystem, som er udviklet gennem mange år til at håndtere alle aspekter af tilskudsadministrationen; lige fra ansøgning via en integreret webportal til sagsbehandling, udbetaling og projektopfølgning. Systemet er bygget på en moderne og fremtidssikret platform, som gør systemet let at tilpasse den enkelte organisations behov. Det gør systemet billigt i både indkøb og vedligeholde, samtidig med at servicen over for ansøgere og andre interessenter kan øges markant uden at øge den interne arbejdsbyrde.
Alkemit vil levere full-service kundeoplevelsen, og vil således varetage implementering og den efterfølgende support, mens Formpipe fokuserer på at udvikle standardsoftwaren og de nationale tilpasninger til det svenske marked.
Stig Riemer, Direktør for Tilskud i Formpipe Danmark udtaler: ”Med Alkemit får vi en partner, som kender de svenske statskunder indgående, og som vores svenske kolleger kender fra et langt partnerskab omkring Formpipes andre produkter Platina og W3D3. Vi kaster os helhjertet ind i det svenske marked, men det er afgørende for den langsigtede succes, at vores partnere kan levere den fulde kundeoplevelse, så kunderne får det bedste af begge verdener: Forretningskonsulenter med dybt kundekendskab og nærvær, og standardsoftware udviklet til en bred kundeskare, som løfter udviklingen i flok. Selv i disse ”work-from-anywhere”-tider, så synes vi det forudsætter lokalt kendskab og tilstedeværelse at bryde effektivt igennem på et specialiseret område som Tilskud. Vi ved, at vi bidrager med et stærkt og fleksibelt standardsystem til tilskudsadministration, og ser frem til at introducere det i Sverige i samarbejde med Alkemit.”
Michael Lauridsen, Direktør for Alkemit udtaler: ”Vi har samarbejdet med Formpipe i Sverige i lang tid og det føles naturligt at udvide samarbejdet med de spændende produkter, som Formpipe Danmark kan tilbyde vores forretningsområde inden for Tilskudsadministration. Vores kunder har længe ledt efter en helhedsløsning til Tilskudsadministration; et standardsystem som kan effektivisere deres hovedprocesser ”out-of-the-box”. Vi mener, eftersom en grundig gennemgang af platformen og demonstrationer for flere svenske kunder, at TAS er præcis det produkt kunderne efterspørger og faktisk mere til, så vi ser frem til et langt og spændende samarbejde.”