Blog

2024: Et år med fokus på kunstig intelligens & innovation

I sidste uge offentliggjorde Danmarks Radio deres årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner. Rapporten kaster lys over danskernes præferencer inden for fjernsyn, radio og podcasts - og anvendelsen af kunstig intelligens (AI). Også i Formpipe har vi fokus på digital innovation og anvendelsen af kunstig intelligens. Konklusionen er klar; 2024 bliver et spændende år!

Som IT-virksomhed har vi en naturlig interesse i og nysgerrighed på teknologiske fremskridt og digital innovation. Måske er vi en smule mere nørdede end den gennemsnitlige dansker, men vi blev overraskede over at læse, at brugen af fx OpenAIs hypede Chatbot, ChatGPT, måske ikke er lige så anvendt, som den er hypet.

Årets medierapport viser nemlig, at kun hver femte af de adspurgte i undersøgelsen anvender ChatGPT i en eller anden grad, mens 76 % sjældent eller aldrig gør det. Og at over halvdelen af de adspurgte slet ikke synes at have hørt om ChatGPT.

Kunstig intelligens i Formpipe?

I Formpipe har vi sat ambitiøse mål for at positionere os som digitale frontløbere, både internt og gennem vores produkter. Sidste år stillede vi skarpt på medarbejderes brug af generativ AI. Vi nedsatte en dedikeret 'generativ AI-fokusgruppe', der i dag stadig er i fuld flor. I fokusgruppen undersøger og diskuterer vi AI's rolle på vores arbejdsplads.

Spørgsmålet om, hvordan vi skal omfavne AI, er komplekst og kræver overvejelse af sikkerhedsmæssige, kvalitetsmæssige og etiske faktorer.

Medarbejdere fra Formpipes AI-fokusgruppe i en workshop.

Hviler ikke på de digitale laurbær

Vi kan ikke bryste os af, at AI er en fuldintegreret partner i Formpipe endnu. Det betyder dog på ingen måde, at vi hviler på de digitale laurbær. Tværtimod. Vi både erkender og anerkender brugen af generative AI-værktøjer så som ChatGPT og Bard i det bredere tech-landskab.

Microsofts Copilot er på samme måde blevet en uundværlig allieret for mange af vores softwareudviklere og har betydeligt forbedret effektiviteten af kodeproduktion. Og så bliver 2024 for (endnu) mere fokus på AI og innovation.

Ny innovationsafdeling skal støtte og inspirere

Som et softwareprodukthus er vores nysgerrighed på og dedikation til at udforske og udnytte teknologiske muligheder uomtvistelig. Samtidig oplever vi en stor åbenhed over for den digitale udvikling, når vi er i dialog med vores kunder.

For at accelerere og sikre fokus på mulighederne inden for AI har vi fra nytår etableret en innovationsafdeling, der blandt andet skal støtte og inspirere resten af organisationen på AI-fronten.

På den måde sikrer vi, at Formpipe forbliver i den digitale førertrøje og kan blive ved med at tilbyde ydelser og produkter, der hjælper vores kunder med at arbejde både sikkert og effektivt. Vi er allerede i fuld sving, og det lader til, at 2024 bliver et år med fart på!

To kollegaer arbejder sammen i Formpipes nye innovationsafdeling.

Følg udviklingen!

Nysgerrig på digital innovation, AI og udviklingen i Formpipe?
Så følg med i vores nyeste opdateringer her på hjemmesiden, på LinkedIn og i vores nyhedsbrev.

Godt (digitalt og innovativt) nytår!

Relaterede artikler

Abonner på vores nyhedsbrev.