Kære kunde,
Den 18. august annoncerede vi nyheden om, at Formpipe Public er blevet opkøbt af STG Partners. For os i Formpipe er det et helt naturligt skridt i vores fortsatte udvikling. Vores forretning og vores vision har altid været tydeligt - at udvikle løsninger, der styrker den offentlige sektor. Med opkøbet kan vi fremover dedikere os fuldt ud til netop dét.
STG er et investerings- og kapitalfondsselskab med mange års erfaring i at udvikle softwarevirksomheder – også inden for den offentlige sektor i Europa. I sommer erhvervede STG vores norske modstykke, Sikri, hvilket betyder, at vi nu står stærkt sammen i hele Skandinavien. Det giver os fantastiske muligheder for at innovere, skabe endnu større kundeværdi og fortsætte udviklingen af løsninger til fremtidens offentlige sektor – side om side med jer.
Hvad betyder det for dig?
Et ejerskifte som dette rejser naturligvis spørgsmål - ikke mindst, når vi arbejder med datahåndtering og informationssikkerhed. Derfor vil jeg være helt tydelig: vi er og forbliver en dansk virksomhed, underlagt dansk lovgivning, og det er fundamentet for hele vores forretning.
Vi har gennem mange år opbygget stærke sikkerhedsprocedurer, og det ændrer sig ikke med ejerskiftet.
Når det gælder håndtering af data, står vores løfte fast: vi fortsætter med at håndtere og opbevare data i EU i overensstemmelse med GDPR og dansk lovgivning – også fremover.
Datasikkerhed har altid været, og vil altid være, vores højeste prioritet.
Den tillid, som I – vores kunder – viser os hver dag, tager vi meget alvorligt.
Det er noget, vi forvalter med stor omhu og langsigtethed. Nu og i fremtiden.
Sammen mod fremtiden
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak – tak for jeres samarbejde, jeres tillid og for, at I er med os på denne rejse. Vi ville ikke være, hvor vi er i dag, uden jer.
Personligt føler jeg en stærk optimisme for fremtiden.
Vi står på et solidt fundament med en ny ejer, der tror på det samme som os:
at hver borger skal mødes effektivt, retfærdigt og med ægte omtanke – og altid med den højest mulige sikkerhed. Det er præcis, hvad offentlig service bør handle om.
Vores opgave er at give offentlige organisationer de værktøjer og den teknologi, de behøver for at lykkes med netop det.
Sammen med jer ser jeg frem til at fortsætte med at udvikle og styrke den offentlige sektor –
og vi er så glade for, at I er med os på denne rejse!
Venlig hilsen,
Thomas
Head of Formpipe Public
